Det Kongelige Teater

Opgave:
At udvikle koncept, producere og afvikle rollespillet “Musketerakademiet” for børn i alderen 7-13, i forbindelse med skuespillet “De Tre Musketerer” i dyrehaven 2010 for Det Kongelige Teater.

Udførsel:
150 børn og deres forældre skal være elever på Musketerakademiet. Rollespillet skal formidle historien og karakterene fra Dumas forlæg, så deltagerne allerede inden skuespillets start er fortrolige med disse. Rollespillene blev afviklet 8 gange i Juni 2010.

detremusketerer_525x177

Udtalelse:
Kære Kasper – og kære alle i Odyssé.   Jeg vil gerne sige tusinde tak for afviklingen af rollespillene i weekenden. Det var en stor fornøjelse at følge jeres arbejde, og det var fantastisk at se hvordan I håndterede alle børnene og formåede at give alle en god oplevelse. Motivationen var i højsædet og sjældent har jeg set så mange børn i alderen 7-13 år stå helt opslugt foran de forskellige baner og udfordringer som de skulle igennem.

I var yderst professionelle og viste fra start til slut at I havde styr på afviklingen. Alt var forberedt og tilrettelagt så ingen af deltagerne var i tvivl om at her kom man til nogen der havde styr på tingene.
Og så lunede det mig at I havde overskud til at indlemme de mange for sent ankomne, så vi derved undgik at skuffe nogen, der havde brugt 1 time i bilkø. Der beviste I det professionelle touch der gør at Det Kongelige Teater kan være yderst tilfredse med den måde I har tilrettelagt det hele på. Saglighed, faglighed, motivation og legelyst var i centrum til disse rollespil, og det er kun muligt såfremt alt er nøje tilrettelagt af folk der kender deres metier.

Pøj pøj med de fremtidige afviklinger. Det var og er en stor fornøjelse at følge jer.

Mange venlige hilsener
Michelle
Det Kongelige Teater

musketer4 musketer3 musketer5 musketer1 musketer2